En anderledes engelsk time.

Jeg udfordrede laererne til at lave en helt anderledes engelsk time. De skulle simpelthen glemme boegerne helt og bare taenke paa, hvad eleverne traengte til at traene i deres engelsk. Det blev forholdsord og prepositioner. (Her havde vi vist vejen ved at lave en time i starten for laerene med dette tema). For at faa elever nok tog vi 3-5 klasse sammen. Saa havde vi 15 stk. Jeg bad laerene lave nogle oevelser, hvor man traenede praepositioner. Det kom der oevelser som “stil dig op paa trappen”, “hent en baenk ned”, “stil jer op efter hoejde – den mindste forrest” osv. ud af. Vi delte eleverne i to hold (det var Parthwas ide) og de konkurrede. Det lykkedes nu aldrig at finde en vinder, da pointsystemet havde visse grelle mangler fx var det bare det foerste hold, der var faerdigt, der fik point – uanset om de havde gjort det rigtigt eller ej.
Det blev en succesrig time paa to planer. Da vi var faerdige sagde flere af eleverne skuffet “play finnished?” og dagen efter kunne det ikke lade sig goere for Aloka at overbevise st. 4 om at “my elder sister” var den mindste.
Jeg maa hellere lige paapege at den nye laerer, som jeg har kaldt Ashimpal i virkeligheden heder Ashim Paul og meget gerne vil kaldes Ashim, naar alle de andre nu bliver kaldt ved fornavn.
Der har vaeret nogle kraftige storme, som kaldes cykloner af folk her, men jeg indtil videre er det vaerdste der er sket mig, at min tandboerste er blevet daekket med sand.
Saa lakker det ogsaa mod enden for mig. D. 27. april stikker jeg snuden hjemad. Det bliver med blandede foelser. Det bliver godt at se mor, far og soester igen efter 8 maaneder. Det bliver i det hele taget godt at se noget andet, end bengalere igen (selvom bengalere er kaerlige og skoenne, saa glaeder jeg mig til at vaere lidt mindre kendis). Men det bliver haardt at sige farvel til alle her. Isaer mine boern. Jeg havde en opgave i Rajshahi og var vaek tirsdag-onsdag og jeg var MEGET glad for at se mine skoenne under igen onsdag aften. Jeg bliver vidst noed til at lade det vaere et “aber dekar hobe, ami abar asbo” (vi ses igen, jeg kommer igen).
PS: Min blog har vaeret noget billedfattig, men jeg vil gerne give jer nogle billeder, naar jeg er kommet hjem, saa tjaek endelig op igen.

Her kommer lige lidt loest:
Har vi sommertid???
Noget af det foerste kaotiske jeg husker fra august og starten af september var forvirringen omkring, hvorvidt vi havde sommertid eller ej. I december valgte regeringen at droppe sommertiden indtil 1. april, men vi har i hvert fald ikke hoert noget om sommertid her ude... Jeg maa indroemme, at naar regeringen ikke gider informere os, saa lader vi bare som om, der ikke er sommertid, alle sammen, saa ja, jeg har overgivet mig og koerer efter vintertid. I oevrigt tror jeg ikke, at der er sommertid, da posthuset lukker kl. 4 og ikke kl. 3, men vi faar se i Dhaka.

“Jeg har faaet et giftigt slangebid.”
Forkynder Muminul med rolig roest ud i st. 5. Han viser stolt en fuldstendigt bidfri arm frem, men der er tegnet to prikker paa underarmen. Shorov forsoeger at klynke over en “braekket” arm, men det drukner lidt i fnisen. Han har to linealer bundet fast til armen med tape, hvilket gav en aegte klynken, da jeg skulle hjaelpe ham af dem igen. (dog ikke saa voldsomt) Tonusree naermer sig faktisk at komme rigtigt til skade, da hun i forsoeget paa at fingere et elektrisk chok stikker fingeren op paa loftsviften netop som stroemmen kommer igen, saa loftsviften gaar igang.
I st. 5 skal eleverne laere om foerste hjaelp i SSB (samfundsfag) Det har en tendens til at blive udenadslaere, men Kabir og jeg har arbejdet med nogle anderledes ideer. I dag har vi aabnet en skadestue, hvor Kabir er laege. Men han er ikke nogen helt almindelig laege, for han spoerger nysgerrigt patienterne, hvad de synes han skal goere. Han stiller dem overfor nogle aabentlyst forkerte valg og venter saa paa protesterne. Og de kommer hurtigt, fx synes Shorov, at hans arm skal roentgenfotograferes og ikke bare behandles af en traditionel helbreder, som Kabir foreslaar. Muminul er dog lidt mere krigerisk, han vil gerne fange slangen, men synes dog, at han skal have en modgift foerst, og mener ikke at bedstemors raad (som ogsaa kommer fra Kabir) om at lade giften fordele sig i kroppen er en god ide. Han har derfor bundet sit slips omkring armen, saa giften ikke spredes. Der opstaar en laegnere diskussion om, hvorvidt lungierne fra d. 26. marts kan bruges til forbindinger, da Tonusree mener, at de er beskidte, og derfor boer holdes fra saar, de andre er principilt enige, men beslutter sig for, at det ikke er saa afgoerende i dette tilfaelde, dels er det kun skuespil og dels er “armbruddet” ikke aabent, saa bakterier uden paa armen kan ikke skade. (Desuden er de helt stolte af de lungier, som har bragt dem paa “internettet”, hvad det saa ellers er for en fisk og som baggrund paa skolens computer)
Det er ret imponerende at se, hvor frit de faktisk kan formulere sig paa engelsk og hvordan de mere og mere forstaar det, de laeser. Da Kabir vil skubbe Tonusree vaek fra viften med en vaad bambusstok virker Muminul aegte bekymret. Man skal ikke lege med stroemmen, for som de har laert for et par dage siden oeger ureglmaessigheder i stroemmen faren for elektrisk chock og ureglmaessigheder i stroemmen har vi nok af. (hvis vi da har nogen stroem at have ureglmaessigheder i)