En hilsen fraDhaka international airport

Saa er jeg paa vej til Nepal, igen...
Jeg havde den mest fantastiske dag i gaar.
Foerst saa jeg film sammen med en tysk dreng, saa ville jeg i kirke. Hans familie proevede at hjaelpe mig paa alle muligt maader, men det lykkedes ikke rigtigt. Ingen paa mit guest house ville afsted, den ene familie havde en foedeselsdag osv. Men til sidst blev jeg noed til at tage afsted. JEg visdste, at det laa i naerheden af den amerikanske ambassade og Apollo hospitalet, men ikke rigtig hvor. JEg gik op mod vej 11 i Banani omraadet af Dhaka og der var der en kvinde, som hjalp mig paa en rickshaw, som kostede mig 20 taka for en tur, som jeg maaske ville have faaet for 100 taka i CNG. Jeg var i kirken en halv time foer det hele startede, saa jeg snakkede lidt med folk rundt omkring. JEg fandt to norske piger og en amerikaner. VI sad sammen under gudstjaenesten og bagefter tog vi ud paa et vildt dyrt sted, (vi gav nok omkring 75 danske krioner for en middag alt ink.) og da vi skulle hjem derfra moedte vi en anden amerikaner, som vi hjalp med at dele mad ud til gadeboern. Det var en ret speciel oplevelse, fordi ogsaa voksne stimlede sammen omkring os, nogle ville have mad, men andre var bare almindeligt bengalsk nysgerrige. Jeg havde bedt Gud, om at jeg ikke bare maatte sidde alene denne aften, og det besvarrede han.
DA jeg kom hjem paa guest houset var jeg lidt forundret over at jeg lige havde haft den aften, der var i sandhed kontraster, men ogsaa glaede.