Et Bengalsk bryllup

Når man er udlænding her i Bangladesh kan man få rigtig mange invitationer. En af dem, vi valgte at tage imod var en invitation til et bryllup. Så da vi var færdig med skolen tirsdag tog vi Sarier på (sandheden er at der var nogen, der gav os dem på) og tog langt ud på landet for at deltage i bryllupet. Vi kendte naturligvis ikke hverken brud eller gom, men alligevel kom vi til at sidde helt oppe foran i kirken og vi fik en personlig velkomst af præsten. Vi skulle naturligvis med på familiebillederne og gommen brugte ret lang tid på at snakke med os. Selve brylluppet havde visse lighedspunkter med et dansk kirkebryllup. De sagde ja til hinanden, de gav ringe og de knælede under velsignelsen, men der var også tydelige forskelle. Bruden blev fx ikke fulgt op til alteret af sin far og parrets udgang af kirken var ikke nær så højtidelig som ved et dansk bryllup. I det hele taget var stemningen en anden. Der var ikke plads til alle i kirken, så den var halvt fuld af børn, hvilket selvfølgelig gjorde at det blev knapt så højtideligt, men midt i det hele sad parret og var meget alvorlige. Det var en oplevelse, som vi meget længe vil huske med glæde.
PS paa biledet ses bruden mellem Birgitte og mig, tak for hjaelpen mor...