lørdag den 16. januar 2010

Arbejdet på skolen, en update

Vi startede på skolen efter ferien d. 5 januar (tror jeg nok). Vi har kørt med korte dage (tre til fire lektioner) indtil nu, men nu skal vi snart igang igen rigtigt. Vi har fået ca. 20 nye elever i play class og så ca. 10 nye elever i de andre klasser. De nye små er rigtig kære, og rigtig gode til at finde sig i at gå i skole. VI har haft nogle få problemer med børn, der græd, når de blev forladt af forældre eller bedsteforældre, men også mnage børn, der bare har taget det i stiv arm og nydt det nye. Aloka var så klog, at de første dage i play class nærmest kun blev brugt på at lege, så de ikke rigtig kunne have indvendinger imod det.
Vi griner lidt af de små til morgen assempley. De er ikke rigtig gode til at forstå, hvad det går ud på, og er konstant ude af takt, men det giver varmen at grine af dem.
Jeg har haft et par rigtig gode succes oplevelser, f at Kamol kom hen til mig for at få hjælp til at synge en sang i en time. Han ville gerne have hjælp til at synge "head and Schoulders", fordi han var ved at undervise i kroppens dele. Bagefter ville han gerne have hjælp til at synge Crazy dance, eller en tosset dans, hvor man på skift rører de forskellige dele af kroppen. Det var på hans helt eget initiativ, så Birgitte og jeg var ret glade... Kamol har også opfundet en tal leg, som jeg ikke helt har fattet, men det har børnene i Play. De bryder ud i jubel, når de ser et bestemt tal. Da de legede det underviste jeg st. 2 i Bangla (jeg satte dem til at skrive om "amar din" min dag), det blev lidt støjende med play, så jeg kommenterede det, Birgitte forklarede at "de blev bare glade for at se sekstallet".
Min banglaundervisning i st. 2 hører også til blandt mine succser. Lige nu har vi 6 lærere til 7 klasser, så Birgitte og jeg tager en del klasser. Jeg har derfor prøvet at undervise i Bangla, når det var hvad der skulle undervises i. Jeg har prøvet at forklare på bangla, men også meget på engelsk. Min succes består i, at jeg har fået dem til at skrive "stile" om min dag. Forskellige stile vel at mærke, jeg ved det for jeg fik dem til at læse højt bagefter og rette hinandens. Det er stort!

1 kommentar:

  1. Skulle lige forbi for at se, om du havde skrevet noget nyt igen i dag.
    Dejligt du skriver så ofte.
    Som jeg plejer at sige: Gerne kort og godt!
    Kh far

    SvarSlet