mandag den 3. maj 2010

Så er jeg hjemme

Så er jeg kommet hjem til Danmark og er blevet meget godt taget imod. Der var både danske og bengalske flag i lufthavnen og friskbagt rugbrød. Inden da tog jeg afsked med skolen og alle børnene. Det var hårdt. Jeg nåede også lige et par dage i Dhaka, hvor jeg var i den internationale kirke og på den nordiske klub, så jeg kom lidt brun hjem. Herhjemme har jeg haft mine sarier på et par gange og min mor og søster har også fået lov til at prøve.
Her kommer nogle billeder fra skolen osv.
Her kommer lige først klassebillederne. Alle skolefotografer har det problem at hele klasserne ikke er der, så de yngste klasser er lidt større i virkeligheden.

Det her er play clas, de er fra 4 år. Kære unger, men lidt overvældende, for vi nåede vidst op på at have 34 af dem.

Her er 0. klasse. De er BØRN, med al den energi, som børn har og skal have.

Her er 1. klasse. Her begyndte jeg at kunne kommunikere på engelsk meningsfuldt. Desuden har de matematisk begavelse herinde og stiller skarpe spørgsmål.

Her er 2. klasse. De elskede at lege Bum, så selv i pauserne og til legedag kunne de spørge om vi ikke skulle lege Bum.

Det her er 3. klasse. De var helt vilde med at lave forsøg i sceince. Mustaque (en af lærene, deres sceince lærer) fandt ud af det og lavede mange forsøg med dem.

Her er 4. klasse. De er en flok friske unge mennesker, hvoraf to af drengene (nr. 3 fra venstre, Biplob og nr. 2 fra højre, Sumon) begyndte at snakke om at blive lærere, fordi de havde lært noget om, hvad en god lærer er.

Her er 5. klasse. Hele 5. klasse. Tre skønne unger, hvoraf de to drenge vil være læger og pigen vil være sygeplejerske. Dog er det kun Shourav (i midten), der var sikker, de to andre skiftede lidt mere rundt. Her er engelsk niveauet noget af det bedste i hele Nuzipur/Potnitala, hvor skolen lå, så dem er jeg stolt af.

Her er personalet på skolen. Fra venstre Shita (hindu), der laver the, trøster playclass og den slags. Så mig (kristen), som har lavet alt muligt bl.a. meget læreundervisning. Så Parthwa (hindu), der er meget kreativ og har et ret godt engelsk niveau. Jagadish, (hindu) der er skolens leder og har timer især i de store klasser. Kabir (muslim), der har rigtig meget grammatik undervisning og som er dygtig til det. Han har også forsøgt sig med stileskrivning. Aloka (kristen), den eneste kvindelige lærer og play class og 0. klasses favorit lærer, samt hende som volontørerne bor sammen med. Ashim (kristen), ny lærer, der har mod på at kaste sig ud i nye tiltag. Kamol (hindu), der er ved at få ret godt styr på de små klasser og har opfundet nogle nye lege til dem. Bagved: Mustaque (muslim), der underviser meget i naturvidenskab. Kæmpede for at lave forsøg med eleverne, og det kunne de godt lide. Sukumar (kristen), elsker børn og starter gerne dagen med at ridse op, hvad dag, dato og måned det er i bedste rundkredspædagogik stil. (Han har playclass i første time, så det er super godt). Shyon (kristen), pedel, men styrer også "fritidsordningen" for de af de små, der ikke tager direkte hjem.

Her er vi alle sammen.

Her kommer lidt billeder fra skolen generelt.

Jeg brækkede tåen i februar måned, ogg det så sådan ud, da den var forbundet.

Jeg havde den pænt pakket ind på skolens picnic. Her har jeg Taposh og Toma på skøddet, de er søskende (Taposh er storebror). Far er vandriver (cykelvan) og mor er Shita, skolens the dame.

Cricket er en populær sport på skolen.

Klokken ringer ind. Også, når der ikke er strøm...

Aloka underviser 2. klasse i computer. Det var et favoritfag.

Vi lavede skuespil. Her er Parthwa kong Middas.

Her er Aloka (lilla) blevet til guld, Jagadish (til venstre) og Sukumar (til højre, i lungi) tjenere, Jagadish er også guld og Sukumar er flygtet. Ashim og Mustaque er fortællere på henholdsvis engelsk og bangla og Parthwa er stadig kongen, men nu mere fortvivlet.

Så er der gruppebillede bagefter.

Lidt mere tør læreundervisning, men stedord, som Kamol øver her er også vigtigt.

Som udlænding i Bangladesh blev jeg behandlet som en princesse. Her er der et parlamentsmedlem, der skulle besøge en anden skole, da han så mig foran vores. Lærerne gænnede mig hen til ham og jeg snakkede en hel del med ham, bl.a. om Søren Pind, der jo var i Bangladesh (det var et par dage efter at Søren Pind var taget hjem igen). Som afskedsgave gav han mig en gul sari.

Da jeg havde sidste dag (og i ugerne op til) kom børnene med blomster til mig, som de havde plukket rundt omkring skolen. Her er det Biplob fra 4. klasse (til venstre) og Shourav fra 5. klasse (til højre).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar