Maaske burde jeg kalde dette indlaeg "en Bengalsk helt" i stedet.
Her er nemlig tale om en kvinde, der alt andet, end har ladet sig styre af en skaebne.
Hun har i meget hoej grad taget haand om sit eget liv.
Bortset fra de faa danskere og den ene nordmand vi moedte i Dhaka er hun det foerste menneske, jeg har moedt hernede, der har vaeret i Danmark. Det skete tilbage i 1990-erne engang i foelgeskab med en praest. Hun snakkede et formidabelt godt engelsk, der stammede fra aars samarbejde med engelsktalende isaer paa missionshospitalet i Bogra. Her havde hun nemlig vaeret matron (oversygeplejerske) i 13 aar.
Hun var meget facineret af mig, men det var bestemt gengaeldt. Hun fortalte en del om,
Hun var ugift, hvilket er meget usaedvanligt og kraever stort mod og stor selvstendighed for en kvinde i Bangladesh.hvor meget hospitalet havde udviklet sig fra et lille hospital til en ressource med stor viden isaer inden for boerne og moedre sygdomme, meget var sket, mens hun var matron.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar