lørdag den 10. oktober 2009

Togskinner??? Dem sider man da på!



I Bangladesh er færdselsregler noget, som man lærer i skolen, men ikke noget som man bruger udenfor klasseværelset. Vejene er mange steder et virvar af busser, vans (cykkeltaxaer med lad), rickshaws og forskellige slags dyr, men det ser mange steder ud til at gå meget godt. Noget, der derimod undrer mig en hel del er, hvor lidt respekt der er omkring togskinner. Her går man rundt eller sidder lidt og snakker. Man kan fx lade sine dyr græsse eller holde et familiemøde her. Billedet er taget på området ved Rajshahi universitet, hvor de unge ”hænger ud” på togskinnerne som om det bare var en del af parken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar