torsdag den 10. september 2009

Så er vi kommet frem til vores bestemmelsessted

Lørdag aften ankom vi til Potnitola sammen med Nogend (lederen af de tre SMS-skoler her i Bangladesh). Han havde sørget for et læremøde samme aften.
Søndag startede vi i skolen. Da Bangladesh er et overvejende muslimsk land går skoleugen fra lørdag til torsdag. Fredag er fridagen. Da vi ankom til skolen sammen med Nogend søndag morgen blev vi mødt af eleverne i to rækker. Vi var lidt overraskede. De sang en god-morgen-sang for os. Bagefter fik vi blomster. Det var noget af en velkomst. Jeg følte mig i hvert fald ret overrumplet og jeg følte nærmest at jeg kunne drage sammenligninger til den type velkomst, som de kongelige får, når de besøger en skole eller lignende. I dag (onsdag) har vi haft vores fjerde dag og har fundet ud af at vi nyder stor respekt hernede, men det er heldigvis dysset ned, ellers tror jeg at jeg ville nå at blive ret træt af det.
Nu er vi også kommet lidt ind i rutinen. Vores fokus er hovedsagligt på lærerne, men for at se, hvordan de underviser må vi følge undervisningen og når vi sidder der i klassen får vi helt naturligt kontakt til eleverne. Nogle af klasserne er meget små – jeg tror der er fire elever i den mindste klasse, det er en fjerdeklasse. Der er derimod 23 elever i playclass. At vi får mest kontakt til lærerne kan måske tydeligst udtrykkes ved at fortælle at vi kommer til at have 2 læremøder ugentligt, to dage med How To Teach (HTT), en gang engelsk undervisning (fokus på talt engelsk) og en gang hvor vi leger med eleverne.
Derudover undervisser vi lærerne i computere indtil videre har skolen en computer, så er der en lærer, der får undervisning hver dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar