Kan eleverne se?

I starten af mit volontoerophold fik jeg en mistanke om at flere af eleverne paa skolen saa daarligt. Der er fx en elev med kun et oeje og andre elever naegtede at lave opgaver, der blev skrevet paa tavlen, men lavede opgaver som smaa engle, lige saa snart de fik dem paa papir.
Derfor gik jeg igang med at fremstille en synsplakat, det kraevede et stoerre arbejde, da jeg ikke foer havde proevet andet, end at blive synstestet. Heldigvis har jeg en veninde, hvis far er oejnlaege, og han hjalp mig med at fremstille synsplakaten. Jeg havde godt nok mine tvivl omkring sandheden i at man skal vaere i stand til at se 1 cm hoeje bogstaver paa en afstand af 6 m, men vi afproevede den paa Helle, som er volontoer i Birganji og det gik godt.
Derfor skulle vi bare finde et tidspunkt. Det blev saa her i december skolen. En ad gangen kom eleverne ind og fik tjaekket deres syn og blev saa krydset af paa en liste med en kommentar om, hvordan deres syn var. Nogle af eleverne var lidt naersynede, men oejnlaegen sagde, at saa laenge de kunne se 1,2 cm hoeje bogstaver paa 6 m. afstand behoevede man ikke at goere noget og det kunne alle eleverne, saa naersynede mig var ret stolt af dem.
En dejlig dag:
d. 19 december blev en helt fantastisk dag. Vi har her i december holdt decemberskole eller hvad det nu endte med at hedde... Det endte med kun at blive 9 dage, fordi der kom et foraeldremoede og en bankdag i vejen og naturligvis en sejersdag, hvor de fejrede sejren over Pakistand i 1971, det skedte d. 16 december, hvorfor denne dag er officiel fridag (og som saa mange andre officielle fridage kun fridag for government workers, der var nu lidt stille paa markedet, men vi kunne godt finde os en cykkelvan til at koere os derud. Naa men de 7 foerste dage havde Birgitte og jeg lavet program til. Det bestod af saa forskellige ting som lege, optrin, stileskrivning osv. Vi har koert nogle temaer, som koebmand, rejser osv. Den ene dag havde vi et ret sommerlejragtigt program, hvor eleverne rejste til U.S.A, Kina og Groenland. Her fik de proevet at slaas i noget, der mindede om sne, staa paa skoejter paa en preassening, grave efter guld i form af legoklodser, synge lejrbaalssange (Jeg er en glad lille cowboy, der blev oversat til hello I am a Cowboy) og loebe kartoffelloeb rundt om den kinesiske mur. Men den 19. havde vi saa bedt hver laerer forberede en time, paa 60 min, som skulle vaere inspireret af det, de havde set de sidste gange. Vi hade saa delt boernene ind i tre grupper, play var alene, st. 0 og 1 var sammen og st. 2-4 var sammen. De foerste tre laere, der var paa var Sukumar i play, hvor han foerst gennemgik tallene fra 1-10 (sikkert et godt valg, fordi mange af de nye har snuset lidt til skolelivet i loebet af decemberskolen), og bagefter havde nogle simple additionsstykker., hvor han brugte blade til at regne med. I mellemtiden havde han dem ude for at spille en leg, der mindede om blindebuk, saa de fik loebet lidt krudt af sig. Mustaque, som underviser meget i sceince og derfor havde taget det tema, som vi havde givet dem, nemlig miljoe til sig lavede en time, hvor han stillede spoergsmaal, der fik eleverne til at taenke selv over, hvorfor en given soe var forurenet. Han tog nogle glas vand med ind i timen og lod dem putte forskellige ting i vandet og derved vise, at vandet blev urent af det. Kamol var dog den laerer, der fik lov til at overraske os mest positivt. Han havde forberedt en time, hvor han foerst tegnede og fortalte sit budskab rimeligt frit for eleverne, mens han brugte smaa lyde, naar han sagde tog, nys osv. Han tog endda sit lommetoerklaede frem for at demonstrere, at man ikke maatte nyse ud i luften. Bagefter gav han en rundtvisning paa den lokale rismoelle, hvor han fik boernene til at udpege forureningskilder, som en spildevandsudledning og afbraendingsroeg. Boernene fulgte interesseret med. Det eneste problem han havdevar nogle maend, der lige ville hoere, hvad de lavede, paa rismoellen, men saa snart han havde sagt biedeshi = udlaending og peget hen paa mig fik vi lov til at vaere der saa laenge vi havde lyst. Resten af dagen gik han rundt og straalede som en sol. De tre andre laerere havde ikke forberedt sig, og foelgelig gik det knapt saa godt for dem. Jagadish var noed til at opgive sin time, da han skulle snakke med nogle nye foraeldre, saa vi satte Sukumar til at give kl. 2-4 computerundervisning. Laererne havde haft to dage til deres forberedelse, saa vi tror ikke, at nu bliver al undervisning bare saadan for fremtiden (saa ville vi tage hjem og holde jul med familien, for det var rigtig godt), men nu har de en lidt mere klar ide om, hvad det er vi gerne vil have og saa haaaber vi, at vi sammen med dem kan arbejde hen imod at flere af deres timer bliver saadan. d. 21 december staar der fest paa programmet. og d. 22 foreldremoede og saa tager vi paa juleferie i Madishahore, der er en landsby med kun solcellestroem, hvor vi skal vaere sammen med Helle og Steffen fra Birganji og deres ven Peter, der kommer paa besoeg. Birgitte og jeg kaager klejner og hvis I ikke sladrer kan jeg afsloere, at jeg har lavet marcipanguf med marcipan, som min kaere mor har sendt med Bodil Noers gruppe herud, mandler, som jeg har koebt i Dhaka og chokolade, som jeg har koebt i Pokhara, Nepal, saa helt dansk bliver det ikke!
Lucia i Bangladesh og julehygge i volontoerhuset.
Jeg er lidt af en julenarkoman og har derfor pyntet op med diverse julekrybber, stjerner og julehjerter. Julehjerterne har jeg flettet i haandlavet papir, som var det bedste materiale, jeg kunne fremskaffe herude. (der saelges sjovt nok ikke glanspapir i et muslimsk land med to skandinaver i hele distriktet). De er faktisk paenere, end normale julehjerter, men de er svaerre at lave. Heya som vi bor sammen med har laert at flette julehjerter og forsoeger sig netop nu med en julestjerne (jeg har stjernestrimler med, men lige nu bruger hun hjemmelavede strimler). Ribika, der er vores madmor osv. er gaaet i gang med at flette en stor julestjerne (med 12 strimler), hun er ufattelig laerenem.
D. 13 var det baade 3. soendag i advent og lucia dag, og det fandt Birgitte ud af. Jeg vaekkede hende med lucia sang om morgenen og saa havde jeg lavet en adventskrans, ud af papir og den stillede jeg paa bordet. Det blev rigtig hyggeligt, isaer da vi taendte den om aftenen under en stroemafbrydelse og jeg sang luciasange igen. Saa kommer luciaoptog lige pludselig til at spraede lys i et ikke frivilligt moerke.

En lille filosoferen
Jeg er gaaet i gang med at laese Hobitten for at traene mit engelsk (og fordi laesning er en god maade at slappe af paa efter dagens arbejde, naar lyset alligevel er gaaet). Her tager stakkels Bilbo ud paa en tur, som bliver hans store eventyr. Ind imellem foeler han sig ikke saerlig godt tilpas, men han klarer sig igennem og gennemfoerer. Rigtig meget af tiden har han det fedt, og faar en masse nye oplevelser. Det er faktisk lidt saadan det er at vaere volontoer. Ind imellem savner jeg mit lille hobitbo (hjemme ved mor og far), hvor jeg kan tage varme bade, spise andet, end ris, hvor min foerste reaktion, naar der bliver moerkt omkrig mig, mens jeg tager bad ikke er, at stroemmen er gaaet, men at nogen har slukket paa kontakten osv. Men jeg faar nogle rigtig fede oplevelser, som jeg ikke havde faaet derhjemme. Og som Bilbo, der faar en ring med hjem, der giver ham nye evner, faar jeg helt sikkert ogsaa nogle helt nye evner med hjem.