Om en bengalsk jul

Jul er en sjov stoerelse i et land, hvor under en procent er kristne.
Birgitte tog til Madishahore, der ligger ca 10 km fra skolen allerede den 23. december. Her bor den familie, som vi skulle holde jul sammen med. Vi brugte dagen paa at hjaelpe til med at pynte op.
Den 24. startede jeg med at "hjaelpe" nogle kvinder med at skille ris fra avner med en sjov sigte og bagefter gik Birgitte en tur hvor hun saa en vandslange.
Om eftermiddagen tog vi hjem for at hente en kasse, som har vaeret et par maaneder forsinket og som indeholdt diverse ting til skolen. Vi var blevet lovet, at den ville komme aller senest kl. 6, men kl. 8 kunne vi gaa ud efter den og faa den ind i huset. Paa det tidspunkt havde ogsaa Birganji volontoererne og deres ven Peter sluttet sig til os. Peter traadte paa en slange, som begyndte at sno sig ret vildt rundt lige foran mig. Jeg turde ikke gaa tilbae, saa jeg gik fremad og vi proevede at faa hjaelp. Det lykkedes til sidst, efter at jeg havde gaaet tre gange forbi dyret. Og saa gik det afsted mod Madishahore. Vi endte i naboens Van (varevognsvan, ikke cykelvan), fordi folk fik ondt af os.
Saa tog vi ud til dans og faellessang. Vi gik godt nok i cirkler paa folks gaardspladser, men cirklerne var da ogsaa det eneste der mindede om dansk jul. Det var dans som i dans med arme og ben og rytme. og det var alle, selvom bedsteforaeldre generationen hurtigt stillede sig ud paa sidelinjen. |Desuden var det hele kirken, der dansede sammen og gik fra hus til hus, mens vi fulgte en lampe og det slog mig, hvor meget det maate minde om hyrdernes march fra marken.
Ved 11 tiden spiste vi pufris og naru (kokusnoeddekugler der minder om havregrynskugler, hvad vi danskere da ogsaa kaerligt kaldte dem) og gik saa hjem til gaver og mad inden midnat, hvor vi var til gudstjaenste. Den bestod hovedsagligt asf folks hilsner til hinanden. Sjubo boro din som betyder glaedelig jul var meget benyttet.
Den 25. var vi igen til gudstjaenste 1,5 time senere, end planlagt, men det er jo Bangladesh. Under laesningen af juleevangeliet braegede et faar haevdede Peter, jeg tror mest paa en ged, men stemniong gav det. Saa gik den 25 og 26 med at synge og danse for hinanden og andre mennesker i landsbyen og i en anden landsby, juanpur (tror jeg nok den hed).
Den 28 var vi paa picnic og den 29. tog vi hjem og i skole den 30. hvor vi fik tingene fra kassen pakket ud.
d. 31. saa vi et murstensbraenderi og holdt en ret dansk nytaars aften med 7-up som champagne og rigtige kransekager (jeg havde bagt i den ovn, som var i kassen).
Vi havde aarets foerste stroemafbrydelse om aftenen den 1 januar, der gik altsaa over 12 timer.
Forresten har vi nu ikke laengere sommertid, det droppede vi nytaarsaften, saa vi havde kl. 12 to gange.